HUILogo

Hjortdal MTB

Om Hjortdal MTB
Vi er en hyggelig MTB klub, som hører under Hjortdal ungdoms- og idrætsforening, hvor der også er andre idrætstilbud. Vi har træning for både børn og voksne og lægger stor vægt på at have dygtige, uddannede trænere. Hos os kan du komme både som helt ny, øvet, eliterytter eller hvis du bare vil snuse til hvad MTB er. I Hjortdal MTB er der plads til ALLE!

Med et beskedent kontingent, din frivillighed, dit gode humør og en hjælpende hånd, bidrager du til, at vi har en klub med en masse aktivitet! Vores bestyrelse og trænere er frivillige og ulønnede og som medlem håber vi meget, at du også står klar med en hjælpende hånd!

I 2018 står vi for eller hjælper med følgende arrangementer:

  • Påskeløbet i Slettestrand d. 25. marts
  • Sommerfest i Slettestrand (med bl.a. børne MTB løb) d. 13.-15. juli
  • XTERRA Slettestrand d. 18.-19 august
  • Diverse klubarrangementer, som klubtur, fællesspisninger, arrangementer for børnene mm. (datoer vil løbende blive slået op her på siden)

Indmeldelse i Hjortdal MTB
Indmelding foregår online via linket herunder:

Link til indmelding.

350 kr. for det første medlem.

250 kr. for hvert ekstra medlem i familien (som bor på samme adresse).

750 kr. for en hel familie (som bor på samme adresse).

Info om træning
Hver torsdag kl. 17.15 er der træning for børn fra 6 år (mindre børn er velkomne ifølge med en forælder på MTB). Kom gerne kl, 17.00 så vi er klar til at køre kl. 17.15! Der er altid mindst tre trænere på og børnene bliver delt op i hold efter niveau. ALLE er velkomne – drenge, piger, nybegyndere og øvede.

OBS: Vil vil bede jer forældre, om at sætte jeres telefon nr. på jeres børns cykel, så vi altid kan komme i kontakt med jer. 

De små børn træner til kl. 18.15 og de store børn til 18.30. Spørg en træner, hvilket hold dit barn er på, hvis du skulle være i tvivl.

Der er voksentræning tirsdag kl. 18.00-20.00. Dette gælder både damer og herrer. Træningen vil være niveauinddelt, så der bliver træning både for begyndere og motionister. Træningen vil være planlagt fra gang til gang og kan bestå af tekniktræning og/eller intervaller.

Søndage kl. 10.00 – ca.12.00 er der turkørsel – ligeledes fra klubhuset.

For alle træninger er mødestedet HUIs klubhus (Hjortdal stadion, Hjortevej 11C).

For mere information er man velkommen til at kontakte:
Ansvarlig for børnetræning: Merete Sønderhaven på tlf.: 22461050 eller e-mail: msonderhaven@outlook.dk

Ansvarlig for voksentræning: Anne Mette Kornum på tlf.: 29627891 eller e-mail: AMKO@live.dk

Klubtøj
Klubtøj til sæsonen 2018 kan bestilles via linket herunder inden d. 22/3:

Link til bestilling af klubtøj.

Vejledning til bestilling af klubtøj

1. Klik på linket for at komme til webshoppen.

2. Inden du kan bestille er du nødt til at registrere dig / oprette en konto.

3. Klik på «Login eller registrer dig» øverst til højre. Log ind hvis du har en konto på trimtex.dk fra før ellers klik på “Opret en konto” hvis det er første gang du bestiller fra os.

4. Klik på «Min Konto» øverst til højre og derefter på «Mit Trimtex» i menuen til venstre.

5. Udfyld feltet «Teamkode til ind logning» med jeres teamkode som er « hjortdal2018 » og klik på tilføj.

6. Derefter kan I klikke på «Besøg teamshoppen» og så kan I begynde at handle.

7. Når I har valgt de ønskede produkter, så klik på Indkøbskurven og gennemfør dit køb.

8. Du skal modtage en ordrebekræftelse fra os når din ordre har er gennemført.

Vi anbefaler at bruge internetbrowserne Chrome eller Firefox for at det skal fungere optimalt, f.eks. vil brugere af Internet Explorer kunne opleve nogle problemer.

Gode tips! Kommer man “væk” fra klubsiderne, kan man altid klikke på jeres kundenavn i top menuen for at komme tilbage igen. Husk at I automatisk får 25% på alle Trimtex standard produkter og at I kan handle disse på den samme ordre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Velkommen til Hjortdal – Slettestrand områdets hjemmeside