Vedtægter HBF 2014

Vedtægter for Hjortdal Beboerforening

§ 1.
Foreningens navn er Hjortdal Beboerforening.

§ 2a.
Foreningens formål er at bevare og udbygge landbymiljøets bedste traditioner, bl.a. ved at virke som talerør overfor myndigheder ved fremsættelse og prioritering af forslag til fordel for området.

§ 2b.
Det er også foreningens formål at støtte den lokale pasningsordning, både moralsk og praktisk, for så vidt det er muligt at bevare en småbørnsinstitution i lokalområdet.

§ 2c.
Ligeledes vil beboerforeningen bakke op om Hjortdal Købmand, for at sikre arbejdspladser og aktivitet i Hjortdal by.

§ 2c.
Det er endvidere foreningens formål at medvirke til at sikre liv og aktivitet i den gamle Hjortdal Skoles lokaler.

§ 3a.
Som medlemmer optages alle personer med bopæl eller arbejde i lokalområdet. Indbetaling af kontingent giver medlemskab og medlemmer har stemmeret ved fremmøde.

§ 3b.
Medlemmer som efter optagelse i henhold til § 3a har været medlem sammenlagt i 5 år kan fortsætte medlemskabet, selvom der flyttes fra optagelsesområdet i henhold til § 3a., blot
den nye bopæl er indenfor den Jammerbugt Kommune.

§ 3c.
Medlemmer i henhold til § 3b., kan højest udgøre to medlemmer af bestyrelsen.

§ 4.
Foreningens årlige, ordinære generalforsamling holdes i marts. Indkaldelse med mindst 14 dages varsel. Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter

1. Valg af dirigent
2. Valg af 2 stemmetællere
3. Formandens beretning
4. Regnskabsaflæggelse
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
7. Valg af revisorer
8. Fremtidig virksomhed
9. Kontingentfastsættelse
10. Eventuelt

NB: Forslag til punkt 5 skal afleveres til formanden mindst en uge før generalforsamlingen.

§ 5.
Foreningens arbejde varetages af en bestyrelse på seks valgte medlemmer. Hertil kommer to suppleanter og to revisorer. Bestyrelsesmedlemmer afgår på skift, tre ad gangen. Suppleanter vælges hvert år, mens revisorer vælges for to år og afgår efter tur. I tilfælde af stemmelighed, foretages omvalg mellem personerne med samme stemmetal.

§ 6.
For at undgå stemmelighed ved afstemninger i bestyrelsen har bestyrelsesformanden to stemmer.

§ 7.
Foreningens vedtægter kan ændres af generalforsamlingen, hvis mindst to tredjedele af de fremmødte medlemmer stemmer for ændringerne.

§ 8.
Hvis foreningen ønskes opløst kræves en ordinær generalforsamling, efterfulgt af en ekstraordinær generalforsamling. Opløsningen kan kun vedtages, hvis mindst to tredjedele af de fremmødte medlemmer stemmer for ved begge generalforsamlinger. Den ekstraordinære generalforsamling skal holdes mindst en måned efter den ordinære.

Foreningens overskydende midler anvendes til almennyttige formål i Hjortdal området, herunder evt. til støtte til aktiviteter i gamle Hjortdal Skoles lokaler og/ eller tilsvarende børne- ungdom- og ældreaktiviteter i Hjortdal. Et evt. underskud dækkes solidarisk af foreningens medlemmer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *